- En film, der går i hjertet. Laila Hansens film kommer tættere ind på livet af disse kvinder, end det skrevne ord hidtil har gjort. Uden at det nærmer sig følelsespornografi, som ellers er blevet et fremherskende træk ved mange dokumentarfilm de senere år. - Der tales åbenhjertigt, og de levende billeder og samtalerne levendegør personerne i en grad, så de kommer ind under huden. Man kommer til at holde af dem, fordi Laila Hansen skildrer deres barske skæbne med kærlighed og medmenneskelighed. - Et nærmest poetisk strejftog blandt en gruppe ofte hjemløse mennesker... (Christian Schultz-Lorenzen, Grønlandsposten / AG 20.8.02)

- Et barskt, men solidarisk portræt. En gribende og tankevækkende beretning. (Ritzau 2.9.02)

- ***** En overordentlig bevægende oplevelse. (Ebbe Iversen, Berlingske Tidende 2.9.02)

- Emnet har været beskrevet før af danskere. Denne film er anderledes. Skabt af en scenekunstner, der tænker i dramaturgi og i at forstå hvad der ligger bag ordene. Helt anderledes, solidarisk og socialt indlevet, garneret med smuk grønlandsk musik. (Anne Mette Ahlgreen, Kristeligt Dagblad 3.9.02)

- Bevægende, så man forstår og føler med kvinderne. (Dorte Hygum, Politiken 6.9.02)

- A gripping, provocative portrait. (The Copenhagen Post 6.9.02)

- Som poetisk dokument er Laila Hansens film uafviselig. (Lars Movin, Information 9.9.02)

- Meget seværdig. (Ulla Hass Pedersen, Dagbladet Arbejderen 19.9.02)

- En gribende lille film. (Vibeke Steinthal, FEMINA 26.9.02)

- En lavmælt opmærksom film, der føjer sig sikkert ind i dansk dokumentartradition. Stærk og vedkommende. (Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten 5.10.02)

- En indsigtsfuld, smukt lavet film. En historie der minder om vestindere i London eller filippinere i Los Angeles, med knuste illusioner. Hansen kommer tæt på personerne i filmen og giver dem lov til at fortælle deres historie. (Cameron Bailey , NowToronto 31.10.02)

- Laila Hansen er med til at skabe et fuldstændig nyt og meget mere nuanceret billede af grønlændere, hvem vi er, hvad vi er og hvad vi kan. Laila, tak for din stærke film - du har bestemt gjort det nemmere at være grønlænder i Danmark. (Tove Søvndahl Pedersen, indlæg i Grønlandsposten 31.10.02)

- Filmen er ledsaget af spændende ny grønlandsk musik og klipperytmen er både dynamisk og fint afpasset til de forskellige sceners stemning. Det er sagt ligeud en rigtig god film, som dokumenterer noget vigtigt i vores tid, medmenneskeligheden. (Jane Lytthans, Christianshavneren nov. 2002)

- Laila Hansen portrætterer disse kvinder med nænsomhed. Med alle odds imod sig er det blevet en varm film. Tak til kvinderne, som har indvilliget i at berette om deres liv. Det er modigt gjort. (Vibeke Bidstrup, SALT nov. 02)

- En sand perle, et smertefyldt og pågående værk gjort med stor følsomhed. Meget bevægende. Filmen er en fremragende blues. (Odile Tremblay, Le Devoir, Quebec 15.6.03)