Spiralen. Hvorfor er der et spiralsnoet kirkespir på toppen af Vor Frelsers Kirkes tårn? Var det bare en arkitekt fra 1700-tallet, der fik en fiks idé, som så tilfældigvis materialiserede sig i København? Eller er der en dybere mening med det hele?
Hvis man læser hvad arkitekten, Lauritz de Thurah, efter færdiggørelsen i 1752 selv skrev om projektet, får man følgende forklaring. “...Da jeg merkede at Hans Majestets Hensigt var, at give denne Kirke en særdeles Prydelse, og ey just noget sædvanligt, eller almindeligt, beflittede jeg mig paa at udfinde en Indretning, som ikke just var almindelig eller bekiendt; Jeg tog - som jeg rent ud tilstaar - min Idée af et Spir, som jeg mine yngre Aar havde set i Rom, på den saa kaldte Chieza della Sapientia, ...”
Sandheden var, at Thura havde fået til opgave at stå for opførelsen at et 50 år gammelt projekt, der oprindeligt skulle have prydet kirken. Og det huede ham ikke, det var alt for tamt og traditionelt. Thura ville have en skulptur, noget der virkelig faldt i øjnene og samtidig kunne bevise barokkunstens kvaliteter. Og her havde han under sin ungdoms studierejse i Rom set mesteren Borrominis yndefulde universitetskirke, San Ivo della Sapienzia, med den skulpturelle stenspiral på toppen af kuplen. Den havde åbenbart gjort et stort indtryk på Thurah, hvad han også selv bemærker.
Thurah var imidlertid en mand af stor belæsthed, og han har med garanti også vidst, hvorfor jesuitternes universitetskirke havde netop denne stenspiral som prydelse. Han fortæller det bare ikke!
Da San Ivo kirken byggedes midt i 1600-tallet var den katolske kirke i fuld gang med at erobre nye områder for sin missionsvirksomhed. Der skulle derfor læres mange nye sprog, og her var jesuitternes universitetslignende ærkegymnasium den førende sprogskole. Men hvilket symbol skulle man vælge for denne virksomhed? I 1’ Mosebog kan læse om, hvordan sprogene opstod i Babylon, da Herren gjorde det umuligt for menneskene at tale med samme tungemål. Og så senere igen samlede dem, som man kan læse i Apostlenes Gerninger, da Helligånden for rundt i luften som ildkugler og skabte en sproglig fællesnævner under navnet Evangeliet. Derfor fik jesuitternes San Ivo kirke en top med både Babelstårn og ildtunger.
Men hvordan så egentlig et Babelstårn ud? Det vidste man ikke rigtig i 1600-tallet, men der var dengang allerede en tradition for at male det enten som et forstørret Colosseum, det antikke Roms største bygningsværk, eller som en enorm stenspiral.
Der havde tidligere rejst europæere i Mellemøsten, nærmere bestemt det gamle Mesopotamien, og de havde fortalt om mærkværdige bygningsværker derude. Dels havde de set flere Babelstårne, men de lå delvist i ruiner. Og så havde de set mærkelige tårne, der snoede sig op mod i himlen i spiralform. Malerne lagde fortællingerne oven i hinanden, og straks opstod der et spiralformet Babelstårn.
Det viste sig imidlertid, at spiraltårnene var minareter, bygget under sassanidernes styre midt i 800-tallet. Det ødelagde dog ikke konventionen med at tegne Babelstårnene i samme form. For måske havde de også haft kæmpespiraler oven på det tilbageblevne fundament?
Det sidste vidste Thurah nok ikke så meget om, men han kendte uden tvivl til San Ivo-spiralens symbolske værdi i 1700-tallets Rom. Det fortalte han bare ikke til så mange, da spiret på Vor Frelsers Kirke skulle bygges. For så var det måske slet ikke blevet til noget.
Nils Vest
