DET MÆRKELIGSTE SPIR I DANMARK

Snart er der premiere på en ny dokumentarfilm om spiret på Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Titlen er HIMMELSTIGEN, biografen er Grand Teatret i København og premieredatoen d. 21. november. Filmens instruktør hedder Nils Vest, og han fortæller her om 3 spiraltårne i arkitekturen.

Midt på Christianshavn står det forunderlige, snoede barokspir og lyser i solen, med sin nyligt påsatte kobberbeklædning og de mange guldbelagte detaljer. Øverst sidder der en kugle, og oven på den igen står “Frelsermanden” med sin fane og hilser både forbipasserende og alle de omkringboende. En skøn treenighed, som i sin symbolik har dybe rødder i forhistoriske frugtbarhedsriter. Spiralslangen er den mandlige og intuitive kraft, kuglen den kvindelige frugtbarhed, og Jesus er barnet som et resultat af mødet mellem de to første.

Det er nu nok ikke det, de besøgende tænker på, første gang de besøger kirken. For det særlig spændende ligger jo i at kunne bestige spiret, udvendigt, og komme op på det, der indtil Rådhustårnet blev bygget, var det højeste punkt i København.

Hvorfor står der nu det mærkelige spir midt inde i byen? Det er jo meget udansk, ja faktisk skal man ned syd for Alperne for at finde noget, der ligner. Arkitekten til spiret hed Lauritz de Thurah, og han fortæller selv, at han blev inspireret til det af en kirke, han så under sin ungdoms studierejse ud i Europa omkring 1730. Kirken ligger i Rom, hedder San Ivo della Sapienza, men kendes ikke af særlig mange turister. Den ligger tæt ved Piazza Navona, inde i det, der i dag er Roms byarkiv. Men for tre hundrede år siden var stedet jesuitternes ærkegymnasium, et slags universitet, hvor man underviste i alle kendte sprog i verden, da man skulle ud og missionere.

Da jesuitterne såskulle have bygget sig en kirke i tilknytning til ærkegymnasiet, opkaldte de den efter den lærdeste af alle helgener: Sankt Ivo af Tours i Frankrig. Og for at markere, at stedet var en sprogskole, rejste man et lillebitte Babelstårn på toppen af kirkekuplen. For Babelstårnsmyten er også en gammel jødisk historie om, hvordan sprogene opstod.

For fire tusinde år siden forhindrede Gud babylonerne i at bygge et tårn, der skulle gå helt op til himlen. Han splittede dem ved at de pludselig snakkede forskellige tungemål, og derfor ikke længere kunne forstå hinandenMen ved Pinseunderet, hvor Jesus vender tilbage, viser Helligånden sig som ildtunger og hjælper med til at alle folk igen kan tale sammen, uanset sprog, idet Evangeliet nu samler dem igen.

Det Babelstårn, vi ser i Rom, er derfor det gamle symbol for menneskets hovmod, der nu er vendt til noget positivt: Det, der ikke lykkedes i Babylon, det lykkes i Rom. Men var Babelstårnet spiralsnoet? Hvis man kigger på 1500- og 1600-tallets malere malere, så er det slående, så mange gange Babelstårne optræder. Nogle er afbildet som kæmpe kransekager. Andre ligner Colosseum i Rom, der var det dengang største, kendte bygningsværk. Og andre igen ser ud som terrasseformede pyramider. Men mange er malet som enorme spiraltårne, der når op over skyerne.

Inspirationen til det sidste kom fra især italienere, der havde rejst i det fjerne Mellemøsten. Det vil sige længere væk end Tyrkiet og Jerusalem. Det var nemlig ikke ufarligt at rejse så langt væk, og det var først med missionærernes fremtrængen, at det område, der i dag hedder Iraq, igen blev udforsket. Den græske historiker Herodot havde rejst derude omkring år 300 f. Kr. og beskrevet egnene, herunder Babelstårnet, men i en lang periode havde området været lukket land for europæere.

De rigtige Babelstårne, zikkuraterne, lå mere eller mindre i grus i 1600-tallet, kun fundamenterne lå der endnu. Men til gengæld lå der nogle andre, meget mærkelige tårne. Det var de muslimske spiralminareter, hvoraf der i dag kun findes to tilbage.

Når de rejsende europæere vendte hjem, så blandedes historierne om Babelstårnene og spiralminareterne, og snart blev et billede af kæmpe spiraltårn lig med “et Babelstårn”. Nærmest som en konvention. Det er jo også så let genkendeligt.

Det sjove er så, at de store spiralminareter i Mellemøsten, ved “kopieringen” i Rom blev til en lille islagkage på toppen af jesuiterkirken. Og da Thurah ville lave et magen til København, så endte det med at blive langt større end det romerske forbillede, nærmest som om det igen blev trukket ud til sin oprindelig fulde længde.

Hvorfor blev Thurahs spir på Christianshavn så trukket ud til “den rette længde”?

Se dét kan man få svar på, hvis man går ind og ser filmen HIMMELSTIGEN!

Tekst og Foto: NILS VEST

Billedtekster:

1.

Det nyrestaurerede spir på Vor Frelsers Kirke er fra 1752. Om 30-40 år vil spiret igen være irgrønt.

2.

Her den 12-årige Jesus afbildet i templet, mens han fra toppen af visdommens spiral diskuterer med de skriftkloge. Spiralen hviler direkte på jorden, så den ældgamle treenighedssymbolik er ikke glemt (mal. af Bernardino Butinone, 15. årh. Natl. Galleries of Scotland).

3.

Det arkitektoniske forbillede i Rom: Toppen af jesuiterkirken San Ivo della Sapienza, fra o. 1650.

4.

Spiralminareten i Abu Doulouf, ca. 150 km nord for Baghdad. Den blev bygget o. år 850 under sassanidernes styre. En lignende, endnu større og med fem vindinger ligger i nærheden, i Samarrá.