TRÆ, KOBBER OG ISÆR GULD

af Nils Vest, filminstruktør

 

Der er to ting, der især udmærker barokspiret på Vor Frelsers Kirke fremfor alle andre spir i København: Den særprægede spiralform og de mange gulddækkede udsmykninger.

Spiralformen skyldes en inspiration udefra, idet arkitekten Lauritz de Thurah i sine unge dage fik et rejselegat ud i Europa, for at lære de nyeste stilarter. I Rom oplevede han den sene, så kaldt “levende barok”, hvor det skulpturelle og teateragtige stod i høj kurs. Thurah mødte også jesuitternes lille universitetskirke San Ivo, med den lille stenspiral på topppen af kirkekuplen, og den var hans inspiration, da han næsten tyve år senere, i 1747, fik opgaven at tegne et spir til Vor Frelsers Kirke.

Oprindelig skulle spiret have være bygget i sten, men måske blev det for tungt for det ret spinkle tårn. Det endte med en lettere konstruktion – træ beklædt med kobber – og dermed kunne der også bygges i højden.

Hvis det var blevet ved stenspiret, så var der ikke kommet guld på. Og så havde man haft noget, der med rette kunne betegnes som en kopi af en romersk kirketop. Nu er det derimod blevet et monument, af verdensklasse, hvor den sjove spiralform taler til fantasien, og de mange forgyldte elementer glæder øjet med lysets stadige skiften.

Under restaureringen har man kunnet komme tæt på detaljer, der kun sjældent opfattes nede fra gaden. For eksempel de djævlehoveder, der sidder hen over hullerne ind til klokkespillet. Oprindelig var de lavet af træ, beklædt med kobber i indviklede bøjninger, men de blev hurtigt utætte, så træet indenunder rådnede, og har derfor måttet skiftes flere gange. Ved den seneste restaurering besluttede man, at de skulle støbes i bronze.

Både Frelsermand, kugle, udsmykninger og gitre omkring platformen og op langs spiraltrappen har været under kærlig behandling fra malerside. Først mønje, så okkerfarvet maling, så langsomttørrende lak og endelig de tynde plader af 22 karat guld.

Hvis man har lyst til at se spiret uden guld, så kan man gå ind til kirken en aften, hvor der kun er projektører nede fra. Så står den underlig brun og bar, kun den nederste af spiret har enkelte elementer, der kaster et gyldent skin tilbage. Det forunderlige er, at uden guld, intet eventyr.

 

 

Billedtekster (se orig. artikel i bladet):

 

1

Barokspiret fra 1752 står nu færdigt efter restaureringen, af nyt kobber og med masser af guld på, lige som i et rigtigt eventyr. Med det mindskede udslip af svovl varer det længere end tidligere, før regnen oxydere kobberet, så det igen bliver grønt, som vi kender det helt fra vores barndom. 30-40 skal der nok gå.

 

2 + 3 + 4

Filmholdet følger i nærbilleder, hvordan guldpladerne lægges ovenpå den klæbrige, kun halvtørre lak.

 

5 + 9

Efter at Frelsermand og kugle har været igennem en sandblæsning, får de først møje, så okkerfarve, så langsomttørende klar lak og endelig tynde 22 karat guldplader, der går i forbindelse med lakken.

 

6 + 7

Djævlehovederne får samme kur som figur og kugle.

 

8

Et djævlehoved opsat hen over åbningen ind til klokkespillet. Det er en ejendommelig detalje ved spiret, idet det ellers kun kendes fra gotiske kirker. Måske ligger der en hemmelighed bagved?