JULEMANDEN ER DØD

En farverig original, Axel Julemand fra Christiania, alias Anker H. Frederiksen, har sagt farvel til verden, 62 år gammel. En af fristadens første indflyttere, der til det sidste fastholdt, at hvis han en gang skulle tvinges til at forlade området, så skulle det være med benene forrest. Det løfte holdt han. Den 13. januar stillede han træskoene, efter mange års mangel på tørkost og godt understøttet af en gang asbestose i lungerne.

Tilbage i halvtredserne anskaffede han sig en Nimbus motorcykel og blev en af de første “Vilde Engle” i København. Dengang ærlige rockere aldrig slog på en kvinde og i øvrigt havde fast arbejde. Han tjente både som fisker og jord- og betonarbejder, inden han forlod det borgerlige Danmark for at virke som fejemand foran Indkøberen i den frie stad Christiania.

Hvor Axel var født og opvokset, gav han flere forklaringer på. En gang imellem i Holbæk, eller på Christianshavn som søn af en slagtermester, undertiden oppe i Hirtshals. I øvrigt var han en tid på børnehjem. En søn af folket var han, og en ven af folket ligeså. Overalt kunne han dukke ind og være velkommen, som gammel kammerat og bekendt. Han må have kendt de første titusind mennesker rundt i Danmark.

Med et udseende som ”Isbjørnen” i Pontoppidans fortælling blev han efterhånden hevet ind som farverig figur i flere danske film, bl. a. i Kasper Rostrups “Dansen om Regitze”, hvor han som bums dukkede op hos den unge familie juleaften sammen med sine sprittervenner, og i “Miraklet i Valby”, hvor han optrådte som middelaldersoldat. Som han sagde, “det er vigtigt at kunne identifrisere sig med rollen, især når man skal kunne sine republikker”. Storm P. ville have elsket ham.

Når Christiania lavede gadeteater og optog, var Axel altid med i felten, og hvis der var aktioner ude i byen, var han fast opbakker. Ved slaget om “Byggeren” på Nørrebro i 1980 var Axel blandt de forreste, om ikke i kamp, så dog i teatralsk fremtræden . Og på billeder fra kampen ved “Sorte Hest” kan man se julemanden gå forrest, foran hæren af sortklædte BZ’ere. Axel vidste altid, hvornår der var en demonstration i sigte. For han skulle sgu med!

Efter Teatergruppen Solvognens “Julemandshær” i 70’erne blev en del julemandskostumer til overs, og eet af dem endte hos Axel. Når turister en varm sommerdag slentrede gennem fristaden, kunne de i mange år opleve en rødklædt mand sidde udenfor sin skurvogn og ønske folk “Glædelig Jul”.

Ved Julemandsmøderne på Bakken, i juli, kunne han også dukke op, men efterhånden blev det for dyrt, sagde han. Julemanden, Sankt Nikolaos, var jo også sømændenes og især de fattiges skytshelgen.

Axel var en stille hjælper, der satte farver på normal-Danmark. Farvel Julemand, og god rejse!

Nils Vest, 19. jan. 1999